Stop dødbringende pels

·15/09/2026
Mink i bur med beskidt gitter, kigger frem.

På pelsfarme lever dyrene under forfærdelige forhold, hvor de ingen mulighed har for at udleve deres basale behov. Sammen med den internationale dyreværnskoalition Fur Free Alliance (FFA), som Anima er formand for, kæmper vi for at lukke pelsindustrien, så ingen dyr skal lide i et lille bur for dens pels.

Med din underskrift i ryggen står vi stærkere, og kan lægge større pres på de ansvarlige politikere og modeindustrien:

Hjælp os med at gøre pels til fortid! 

Skriv under: Stop pelsindustrien!



Livet for pelsdyrene

Pelsindustrien er en dødbringende branche. Hvert år lider omkring 100 millioner dyr, der dræbes for deres pels. Dyr som ræve, mink, mårhunde og chinchillaer indespærres hele deres liv i små trådbure, inden de bliver dræbt og flået for såkaldt mode.

Pelsopdræt og dyrevelfærd kan aldrig gå hånd i hånd. Det ser vi gang på gang, når nye undersøgelser dokumenterer stærkt kritisable forhold på både danske og udenlandske pelsfarme. Efter hver undersøgelse lover industrien forbedrede forhold for dyrene, men alligevel viser den nyeste afsløring fra en dansk farm, at dyrene har det nøjagtig lige så elendigt, som de altid har haft det.  

På pelsfarme tilbringer dyrene hele deres liv i små bure uden mulighed for at udleve deres mest basale og naturlige adfærd. Livet i burene stresser dem, og mange udviser fysiske og adfærdsmæssige problemer som stereotyp adfærd, bidskaber, kannibalisme og selvskade. Alt dette leder op til den endelige aflivning, som også er forbundet med smerte og stress for det enkelte dyr. 

To mink i et beskidt bur

Mod et pelsfrit Europa

Land efter land siger nej til pelsavl, og i 2025 besluttede intet mindre end Polen, EU's største pelsproducent, at lukke landets pelsfarme. En kæmpe sejr, som Anima gennem mange år har kæmpet en utrættelig kamp for.

Med Polen har 24 lande i Europa forbudt pelsavl, og dermed fortsættes den dødsspiral, som pelsindustrien befinder sig. Danmark er nu et af kun 5 EU-lande, der endnu ikke har sat en udløbsdato for pelsavl.

Folk har fået nok og modstanden mod pels vokser. I 2023 skrev over 1,5 millioner europæiske borgere under på initiativet Fur Free Europe, som kræver et stop for pelsavl og import af pels i EU. Og nu skal EU-Kommissionen beslutte om de vil lytte til folket eller lade dyrene i stikken.

Rød ræv i et bur på en pelsfarm


Vi har aldrig være så tæt på et europæisk pelsforbud før. Derfor er det nu, vi skal sætte alt ind og redde millioner af dyr fra et brutalt liv på pelsfarmene.

Hjælp os med at gøre pels til fortid:

Skriv under: Stop pelsindustrien!


Del artikel