TV 2 viser livet bag den billige kylling

en turbokylling ligger passivt på gulvet

De fleste har aldrig set en kyllingefarm indefra. De har aldrig mærket den tunge, ammoniakmættede luft eller hørt den konstante summen fra op mod 40.000 dyr samlet i en enkelt hal.

De fleste møder først kyllingen, når den ligger pakket ind i supermarkedets køledisk. Men bag emballagen gemmer sig en produktion, som de færreste nogensinde får mulighed for at se med egne øjne.

Det har TV 2 nu ændret på. Billederne viser den barske virkelighed, som ingen kylling burde leve i. Vil du være med til at ændre det?

Skriv under: Kyllingerne skal have bedre forhold!

Bag lukkede stalddøre

I årtier har livet på danske kyllingefarme været så godt som skjult for offentligheden.

Nu giver TV2 et sjældent indblik i en verden, de færreste nogensinde får lov at se.

Med skjult kamera har TV 2 fulgt et helt hold kyllinger hos en af Danmarks største kyllingeproducenter fra de kom ind i stalden som små kyllinger, til de blev hentet til slagtning.

en turbokylling står på gulvet i en stald

Lynhurtigt vækst, livslang lidelse

De kyllinger, man ser på TV2's optagelser, stammer fra en helt almindelig produktionen i Nordjylland.

Danmark producerer mere end 100 millioner slagtekyllinger hvert eneste år, og langt størstedelen af dem er de såkaldte turbokyllinger - den samme type kylling, man ser på de skjulte optagelser. Men hvad er en turbokylling?

En turbokylling er en hurtigtvoksende kyllingerace, som er fremavlet til et eneste formål: At blive stå store som muligt, så hurtigt som muligt. På omkring 35 dage vokser de fra 50 gram til over 2 kilo. Det har været godt for produktionen, men dårligt for kyllingerne hvis kroppe ikke kan følge med den unaturlige vækst.

Grafik: 50 gram til 2 kg på kun 35 dage.

Kyllingernes brystparti er fremavlet til at være så stort og tungt, at det forskyder hele kyllingens tyngdepunkt, og resultatet er, at 3 ud af 4 kyllinger i dag ikke kan gå normalt, når de nærmer sig slagtevægten. Forskningen viser, at mange af dem allerede sidder passivt på gulvet, når de kun er 2-3 uger gamle.

Turbokyllinger er et særligt grelt eksempel på en industri, der er løbet løbsk

Kroppe, der ikke kan følge med

De skjulte optagelser viser, hvad den hurtige vækst betyder for kyllingerne.

Flere af dem er blevet så tunge, at de ikke længere kan holde sig på benene. De ligger på ryggen og sparker med benene i luften uden at kunne vende sig om. Nogle af dem ligger døde. Ifølge eksperterne burde flere af kyllingerne være blevet aflivet.

Men det er ikke kun kyllingernes ben, der har svært ved at følge med turbo-væksten. Det har kyllingernes organer også. Professor Björn Forkman fra Københavns Universitet forklarer i TV 2's afsløring, at kyllingerne til sidst bliver så store, at de får problemer med både benene, hjertet og mange andre dele af kroppen. Og smerterne kan være så slemme, at kyllingerne ikke engang kan bevæge sig hen til foder og vand.

"Det er helt sikkert smertefuldt. Så smertefuldt, at de risikerer at dø af sult eller tørst, fordi de ikke kan bevæge sig overhovedet".

— Björn Forkman, professor i veterinær- og husdyrvidenskab, Københavns Universitet

De alvorlige dyrevelfærdsproblemer, som TV 2's optagelser viser, er en direkte konsekvens af, hvilken race langt størstedelen af dansk kyllingeproduktion bygger på. Turbokyllinger er et eksempel på hensynsløs ekstrem avl, og har medført, at vi i dag har fremavlet nogle dyr, der vokser så hurtigt, at de lever nærmest et helt liv i smerte.

Ingen plads til et naturligt kyllingeliv

turbokyllinger i stald
En turbokylling sidder passivt på gulvet i stalden.
en kylling ligger passivt på jorden med udstrakt ben

Du kan gøre en forskel for kyllingerne

Vi ved, at optagelser som disse kan gøre en reel og vigtig forskel for dyrene. Det så vi, da dokumentaren Hvem passer på grisene? gjorde det umuligt at ignorere de problemer, grisene levede med. Tusindvis af danskere så optagelserne, delte dem og krævede forandring og det var med til at skabe et pres, som ultimativt fik dyrevelfærd for grise skrevet ind i regeringsgrundlaget.

Nu er det kyllingernes tur.

Derfor har vi brug for din stemme. Skriv under og vær med til at vise, at danskerne ikke vil acceptere, at kyllinger lever et helt liv i smerte.

Skriv under: Kyllingerne skal have bedre forhold!

Og hjælp os med at få endnu flere til at se, hvad der foregår bag de lukkede stalddøre. Jo flere der får mulighed for at se virkeligheden med egne øjne, jo sværere bliver det at acceptere, at det her i dag er bundniveauet i Danmark. Del optagelserne med din familie, på sociale medier eller med dine venner.


Emma-Maria Elgaard Petersen

Del artikel